torsdag den 26. februar 2015

Efterbehandling af besøg ude i virkeligheden

Specialskolen, vi besøgte i dag, skriver følgende på deres hjemmeside om menneskesyn, pædagogik og behandelingsmæssigt afsæt.
Hvordan levede I op til dette, og hvordan så I det udfoldet mellem elever og skolens personale?



Menneskesyn - pædagogisk og behandlingsmæssigt afsæt

Gennem et anerkendende læringsmiljø skaber vi betingelser for den enkelte elev eller studerende, så denne kan få mulighed for at møde sig selv på en ny måde, så indre personlig og social udvikling, læring og forandring bliver mulig. Det er vores mål, at den enkelte opnår at få kompetencer til at skabe sig et så udbytterigt og selvforvaltende uddannelses- og arbejdsliv som muligt.

Vi tilbyder særligt tilrettelagt fag-faglig undervisning på individuelt tilpassede niveauer, alt sammen med afsæt i den enkeltes kompetencer og potentialer og altid under hensyntagen til de særlige behov, den enkelte måtte have.

Vores teoriramme og menneskesyn hviler på eksistentialistisk tankegang og tager afsæt i både de kognitive (KRAP), psykodynamiske og systemiske teorier og metoder. Vi arbejder desuden ud fra en grundlæggende forståelse af tilknytningsteorien i forening med Daniel Sterns udviklingsteori samt nyere neuropsykologi og neuropædagogik (PAS).

I al vores didaktiske og pædagogiske virksomhed og dermed også i det undervisningsmiljø, vi skaber, integreres og omsættes dette afsæt, side om side med blandt andet Vygotskys teori om ”zonen for nærmeste udvikling”, til pædagogisk håndværk. I praksis gør det sig gældende i den måde, hvorpå vi forstår, planlægger, evaluerer og udøver undervisning samt pædagogisk behandlingsarbejde.

Vores udgangspunkt er, at alle mennesker er ligeværdige og kompetente, men ikke ligestillede. Vi tror på, at mennesker altid gør det bedste af det mulige, - også når adfærden ved første øjekast er uhensigtsmæssig.

Vi arbejder med to hovedmål i al vores praksis:
  • At den enkelte elevs eller studerendes faglige, sociale og personlige potentiale udfoldes og udvikles optimalt i et relevant skole- og uddannelsesperspektiv.
  • At være en ansvarlig miljøterapeutisk ramme for det pædagogiske behandlingsarbejde, der gennem relations arbejde, støtter udviklingen af hele, særegne mennesker fra ydrestyring til indre styring, med det resultat, at evnen til affekt- og selvregulering styrkes.
I forhold til begge hovedspor er anerkendelse og relationskompetence de bærende elementer.

Vi tror på, at det er gennem de autentiske relationer og dermed de tusindvis af daglige små og store samspil med anerkendende, spejlende, reflekterende, grænsesættende, rummelige, professionelle, - den egentlige udviklingsmulighed for denne målgruppe skal findes. Derfor har vi også et særligt fokus på udviklingen af sociale færdigheder.

Da personalet dagligt stiller sig autentisk og indfølende til rådighed (som en del af den kontekst, hvori det udviklende og forandrende arbejde kan ske) og dermed udgør både ramme og stillads i relations arbejdet, prioriteres supervision og uddannelse af personalet højt, herunder blandt andet PAS – Pædagogisk Analyse System og KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende, Pædagogik – klik her http://www.pcaps.dk/.






Forberedelse til fordybelsen

Forberedelse til fordybelsen – vi fokuserer på den ankerkendende pædagogik via jeres bog:
Anerkendende Pædagogik

HUSK at medbringe bogen den 27.02. 



Kap 1. Anerkendelse, værdsættelse, ros og høflighed                                  
Ansvarlige: Anna, Jørgen, Lars
Nøgleord: Kohut, Honneth
Kap 2. Barnets tidlige udvikling (det meste af stoffet er gennemgået i SKP)
Nøgleord: tilknytning, ICDP, mentale repræsentationer, spejling. Teoretikere: Bowlby, Siegel, Løvlie
Kap 3. Hvad sker der i hjernen? (det meste af stoffet er gennemgået i SKP)
Nøgleord: det narrative selv, affektive udtryk, PTSD, stress. Teoretikere: Hebbs aksiom

Kap 4. Udfordringer, ressourcer og social støtte                                                 
Ansvarlige: Rix, Anja og Jungle
Nøgleord: mentalt filter, social støtte
Kap 5. Hjælp til at opbygge ressourcer
Nøgleord: kognition, den kognitive prisme, narrativer, identitet, videntitet, spørgsmålstyper, selvværd, selvanalyse og selvfølelse, kulturværdier, sociale systemer, eksekutive funktioner

Kap 6. Om at passe til og tilpasse sociale systemer                             
Ansvarlige: Dennis, Tatiana og Alexander
Nøgleord: kulturer, systemer, læringskultur, dokumenteret og styret læring, aktionsforskning
Kap 7. Appreciative inquiry
Nøgleord: problem-/mangeltænkning, ressource, værdi, backcasting, mirakel-/drømmespørgsmål

Kap 8. Flow                                                                                                     
Ansvarlige: Bolette, Jonas og Kasper
Nøgleord: flowfremme
Kap 9. Forebyggelse, sundhed og robusthed
Nøgleord: Mælkebøttebørn, salutogenese, OAS


Kap 10. Tæt på praksis – rammer og præmisser for anerkendende pædagogik                                                                                                                                           
Ansvarlige: Niels, Camilla, Trine
Nøgleord: pædagogisk ledelse, organisationens rammer, medarbejdertrivsel, supervision, coaching, dialog, forældresamarbejde, spilleregler
Kap 11. Specialpædagogik
Nøgleord: fælles forståelse, defensive rutiner, monitorering, case-story model, målpyramide, handleplan, RIF




Hvordan skal I præsentere det for holdet?

I skal først og fremmest tænke bogen som et brugsredskab for udøvelse af jeres pædaogiske praksis. 
I arbejder gruppevist med de forskellige kapitler, og det I skal formidle til jeres holdkammerater er:

- Et kort resumé af kapitlet / kapitlerne
- En gennemgang af de teoretikere der omtales i kapitlet / kapitlerne
- En liste med gode råd til udøvelsen af den pædagogiske praksis



tirsdag den 17. februar 2015

Vinkler på studieturens oplevelser


Århus-modellen - en anerkendende tilgang

»Når jeg dengang så gamle kammerater, der havde danske venner eller arbejdede for kommunen, tænkte jeg: »Hvad har de gang i? Hvordan kan de føle sig som en del af samfundet, når de har sorte eller brune ansigter?«,« fortæller Ahmed. »Jeg begyndte at se alting i et os-og-dem-perspektiv. Jeg så verden i sort-hvid.« Foto: Brian Rasmussen 
Berlingske


En kendt amerikansk avis skriver om, hvor gode de er i Aarhus til at af-radikalisere muslimer. Men er de det?

Man taler om Østjyllands Politi i den store amerikanske avis Washington Post.

Årsagen er Aarhus-modellen, der handler om af-radikalisering af unge muslimer. Modellen er sat i værk, fordi et større antal mænd er rejst til Syrien fra Aarhus.

Formålet med modellen er at forhindre unge muslimske mænd i at rejse ud og tilslutte sig diverse terrorgrupper samt at forhindre, at de, der vender tilbage, foretager sig noget dumt.

Modellen bygger på en meget blød behandling af de unge muslimer. Godt med omsorg, hjælp og dialog. Hvis myndighederne i Aarhus selv skal sige det, er den en stor succes.

Det har tiltrukket en kendt amerikansk avis som Washington Post. Men ser man nærmere på, hvad Washington Post så har fundet ud af, rejser der sig store kritiske spørgsmål til, hvad de egentlig laver i Aarhus.
Kilde: denkorteavis.dk




11 timer · 
Christopher Læssø: 'Jeg lagde blomster, hvor Omar blev skudt. Ikke fordi at jeg sympatisere med hans handlinger, men fordi at det er tragisk at ingen formåede at nå ind til ham.' Hvad synes du om den begrundelse?

Hvad er det nu, pædagogik det er?


søndag den 15. februar 2015

Bearbejdning af oplevelser




En praktikcase

Tobias er en dreng der ifølge de voksne har et voldsomt temperament. Når han bliver gal er alt lige meget og han glemmer at tænke sig om inden vreden tager over. Jeg støder ind i ham en mandag da klokken er fem minutter over et. Jeg er på vej ned for at krydse nogle børn fra en første klasse ind i SFO’en. Tobias vælter ind i mig og flår mit papir(afkrydsningslisten) ud af hånden på mig, og krøller den sammen. Jeg kan mærke at det gør mig vred, så jeg siger til ham at han vel nok kan forstå at han ikke bare skal krølle den seddel, især da det jo nok ikke var mig han var vred på fra starten af. Tobias vælger at fortsætte, uden at kommentere på det jeg har sagt. (Case fra 3.praktik)

https://www.ucviden.dk/student-portal/files/14825787/BachelorprojektPernilleOpstrup22110283hold6210.pdf


Studieturen