tirsdag den 3. marts 2015

De pædagogiske nøglebegreber


Ansvar
Læring
Omsorg
Identitet
Relation
Inklusion
Udvikling
Dannelse
Motivation
Livskvalitet
Opdragelse
Fagidentitet
Samarbejde
Observation
Socialisering
Anerkendelse
Menneskesyn
Dokumentation
Kommunikation
Ressourcetænkning
Pædagogisk refleksion

Fortsat casearbejde i forhold til pædagogikkens nøglebegreber


Udvalgte cases i forhold til pædagogiske nøglebegreber




CASE-ARBEJDE


Nedenfor følger løbende cases, som du skal arbejde med i forhold til et af pædagogikkens nøglebegreber.
De enkelte cases beskriver en situation / problemstilling / dilemma fra en daginstitution. Når man skal arbejde med en case, kan man tage mange forskellige ”briller” på. Her er jeres vinkel valgt for jer. I skal bruge den teori, der er koblet til det enkelte nøglebegreb.


Fremgangsmåde:


Nærlæs casen
Få styr på teorien i oplægsmaterialet
Forklar situationen ud fra teorien – beskriv tegn, konsekvenser
Beskriv handlingen på situationen – hvad bør du gøre, hvad skal du gøre, hvad må du gøre, hvad kan du gøre som pædagogisk assistent?

Fredag d.6/3.

På fredag d. 6/3 arbejder vi videre med tema 10. Vi skal fortsætte arbejdet med nøgleord i det pædagogiske arbejde.
Ordene til på fredag er:
  • Socialisering
  • Inklusion
  • Ressource tænkning
  • Menneskesyn
  • Motivation
Materialet er udleveret til jer af KV

Min pædagogiske fagidentitet

Mit menneskesyn
"Ethvert menneske, hvor ringe begavet han end er, hvor underordnet hans stilling i livet end er, har en naturlig trang til at danne sig en livsanskuelse, en forestilling om livets betydning og dets formål". Kirkegaard

Min kerneopgave
At danne grobund for udvikling og læring gennem en anerkendende tilgang. At støtte og vejlede mennesker, så de bliver i stand til at leve et godt liv i forhold til deres behov og ressourcer.

Min forståelse af det pædagogiske arbejde
Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej
K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956.

Hvad er livskvalitet for mig?
En god balance mellem arbejds- og privatliv. Psykisk og fysisk velbefindende. Passende udfordringer. At være en del af flere fællesskaber – der i blandt et velfungerende team.

Hvad er mine styrker?
At jeg er rummelig, fleksibel, empatisk, initiativrig, eksperimenterende.


Hvad er mine udfordringer?
At jeg er ”flyvsk” – ting skal gå hurtigt.


Min ”favoritteoretiker”
Helt klart Thomas Ziehe. Han tager virkelig pulsen på det omgivende samfund.

Min ”favoritmetode”
KRAP – den indbefatter ligesom essensen i det pædagogiske arbejde.


Mig i et team
Tager initiativ, viser engagement. Kan have en tendens til at tage styringen.


søndag den 1. marts 2015

torsdag den 26. februar 2015

Efterbehandling af besøg ude i virkeligheden

Specialskolen, vi besøgte i dag, skriver følgende på deres hjemmeside om menneskesyn, pædagogik og behandelingsmæssigt afsæt.
Hvordan levede I op til dette, og hvordan så I det udfoldet mellem elever og skolens personale?



Menneskesyn - pædagogisk og behandlingsmæssigt afsæt

Gennem et anerkendende læringsmiljø skaber vi betingelser for den enkelte elev eller studerende, så denne kan få mulighed for at møde sig selv på en ny måde, så indre personlig og social udvikling, læring og forandring bliver mulig. Det er vores mål, at den enkelte opnår at få kompetencer til at skabe sig et så udbytterigt og selvforvaltende uddannelses- og arbejdsliv som muligt.

Vi tilbyder særligt tilrettelagt fag-faglig undervisning på individuelt tilpassede niveauer, alt sammen med afsæt i den enkeltes kompetencer og potentialer og altid under hensyntagen til de særlige behov, den enkelte måtte have.

Vores teoriramme og menneskesyn hviler på eksistentialistisk tankegang og tager afsæt i både de kognitive (KRAP), psykodynamiske og systemiske teorier og metoder. Vi arbejder desuden ud fra en grundlæggende forståelse af tilknytningsteorien i forening med Daniel Sterns udviklingsteori samt nyere neuropsykologi og neuropædagogik (PAS).

I al vores didaktiske og pædagogiske virksomhed og dermed også i det undervisningsmiljø, vi skaber, integreres og omsættes dette afsæt, side om side med blandt andet Vygotskys teori om ”zonen for nærmeste udvikling”, til pædagogisk håndværk. I praksis gør det sig gældende i den måde, hvorpå vi forstår, planlægger, evaluerer og udøver undervisning samt pædagogisk behandlingsarbejde.

Vores udgangspunkt er, at alle mennesker er ligeværdige og kompetente, men ikke ligestillede. Vi tror på, at mennesker altid gør det bedste af det mulige, - også når adfærden ved første øjekast er uhensigtsmæssig.

Vi arbejder med to hovedmål i al vores praksis:
  • At den enkelte elevs eller studerendes faglige, sociale og personlige potentiale udfoldes og udvikles optimalt i et relevant skole- og uddannelsesperspektiv.
  • At være en ansvarlig miljøterapeutisk ramme for det pædagogiske behandlingsarbejde, der gennem relations arbejde, støtter udviklingen af hele, særegne mennesker fra ydrestyring til indre styring, med det resultat, at evnen til affekt- og selvregulering styrkes.
I forhold til begge hovedspor er anerkendelse og relationskompetence de bærende elementer.

Vi tror på, at det er gennem de autentiske relationer og dermed de tusindvis af daglige små og store samspil med anerkendende, spejlende, reflekterende, grænsesættende, rummelige, professionelle, - den egentlige udviklingsmulighed for denne målgruppe skal findes. Derfor har vi også et særligt fokus på udviklingen af sociale færdigheder.

Da personalet dagligt stiller sig autentisk og indfølende til rådighed (som en del af den kontekst, hvori det udviklende og forandrende arbejde kan ske) og dermed udgør både ramme og stillads i relations arbejdet, prioriteres supervision og uddannelse af personalet højt, herunder blandt andet PAS – Pædagogisk Analyse System og KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende, Pædagogik – klik her http://www.pcaps.dk/.






Forberedelse til fordybelsen

Forberedelse til fordybelsen – vi fokuserer på den ankerkendende pædagogik via jeres bog:
Anerkendende Pædagogik

HUSK at medbringe bogen den 27.02. 



Kap 1. Anerkendelse, værdsættelse, ros og høflighed                                  
Ansvarlige: Anna, Jørgen, Lars
Nøgleord: Kohut, Honneth
Kap 2. Barnets tidlige udvikling (det meste af stoffet er gennemgået i SKP)
Nøgleord: tilknytning, ICDP, mentale repræsentationer, spejling. Teoretikere: Bowlby, Siegel, Løvlie
Kap 3. Hvad sker der i hjernen? (det meste af stoffet er gennemgået i SKP)
Nøgleord: det narrative selv, affektive udtryk, PTSD, stress. Teoretikere: Hebbs aksiom

Kap 4. Udfordringer, ressourcer og social støtte                                                 
Ansvarlige: Rix, Anja og Jungle
Nøgleord: mentalt filter, social støtte
Kap 5. Hjælp til at opbygge ressourcer
Nøgleord: kognition, den kognitive prisme, narrativer, identitet, videntitet, spørgsmålstyper, selvværd, selvanalyse og selvfølelse, kulturværdier, sociale systemer, eksekutive funktioner

Kap 6. Om at passe til og tilpasse sociale systemer                             
Ansvarlige: Dennis, Tatiana og Alexander
Nøgleord: kulturer, systemer, læringskultur, dokumenteret og styret læring, aktionsforskning
Kap 7. Appreciative inquiry
Nøgleord: problem-/mangeltænkning, ressource, værdi, backcasting, mirakel-/drømmespørgsmål

Kap 8. Flow                                                                                                     
Ansvarlige: Bolette, Jonas og Kasper
Nøgleord: flowfremme
Kap 9. Forebyggelse, sundhed og robusthed
Nøgleord: Mælkebøttebørn, salutogenese, OAS


Kap 10. Tæt på praksis – rammer og præmisser for anerkendende pædagogik                                                                                                                                           
Ansvarlige: Niels, Camilla, Trine
Nøgleord: pædagogisk ledelse, organisationens rammer, medarbejdertrivsel, supervision, coaching, dialog, forældresamarbejde, spilleregler
Kap 11. Specialpædagogik
Nøgleord: fælles forståelse, defensive rutiner, monitorering, case-story model, målpyramide, handleplan, RIF




Hvordan skal I præsentere det for holdet?

I skal først og fremmest tænke bogen som et brugsredskab for udøvelse af jeres pædaogiske praksis. 
I arbejder gruppevist med de forskellige kapitler, og det I skal formidle til jeres holdkammerater er:

- Et kort resumé af kapitlet / kapitlerne
- En gennemgang af de teoretikere der omtales i kapitlet / kapitlerne
- En liste med gode råd til udøvelsen af den pædagogiske praksis