GF-eleverne skal have en oplevelse og "noget" med hjem

Hvad er en caféfremlæggelse?

Vi forbinder et cafébesøg med hygge, nærhed, oplevelse og nydelse.
Hvordan skaber vi disse ting omkring en fremlæggelse?

Hygge - er noget med rammer, stemning og ikke mindst sanser.
Hvordan får man skabt noget, der taler til vores sanser, gør os trygge og afslappede?

Nærhed - det er noget med at være tilstede i nuet. Være der for "de kunder", der besøger caféen.
Give dem jeres fulde opmærksomhed.

Oplevelse - man skal gå fra cafébesøget med en oplevelse - en læring - en ny erfaring. Det kræver overvejelser om, hvad I finder vigtigt at viderebringe fra jeres projektarbejde.

Nydelse - det hænger igen meget sammen med sanserne. Der skal være noget for øjet, øret og.....

Så brug evt.: plancher, musik, mad - også åndelig føde......

GRUPPER OG ORD TIL "BEGREBS CAFE" TORSDAG:

Motivation: Niels, Bolette, Lars, Alexander og Tatiana

Ressourcetænkning: Jørgen, Camilla, Jungle, Trine og Kasper

Inklusion: Dennis, Anna, Jonas, Rix og Anja

BEGREBS CAFE'

På torsdag skal I stå for en "begrebs cafe'" for ca. 60 GF elever.

I skal udvælge et pædagogisk nøgleord, I vil arbejde med.

Når dagen er færdig, skal GF eleverne gerne have fået helt styr på, hvad ordet betyder.

I skal I jeres cafe' sørge for, noget visuelt, auditivt og kinæstetisk,I skal ,med andre ord, arbejde med en sanselig tilgang til ordene.

Det kan i b.la. gøre ved hjælp af:

• Power point
• Postkort
• Mimespil
• Fotos
• Lommefilm
• Filmboks
• woop løb
• o.s.v.

I skal vælge flere metoder I jeres oplæg til GF eleverne. I skal pille begrebet(ordet) fra hinanden, så alle nuancer af ordet kommer med.

Hvad skal man være bevidst om i det pædagogiske arbejde?

Husk: Det er bedst, når ALLE er her!

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-89XFH6/$file/CasesamlingSamlet.pdf



Casesamling til brug fredag. I skal selv vælge cases, der passer til dagens nøgleord.

Følg linket for emnebaseret oversigt over de forskellige cases
http://www.bupl.dk/forskning/stoettede_projekter/bupls_forskningsprojekter/paedagogers_holdninger_faglighed_og_profession/casesamling_til_arbejde_med_vignetmetoden?opendocument

De pædagogiske nøglebegreber

Ansvar

Læring

Omsorg

Identitet

Relation

Inklusion

Udvikling

Dannelse

Motivation

Livskvalitet

Opdragelse

Fagidentitet

Samarbejde

Observation

Socialisering

Anerkendelse

Menneskesyn

Dokumentation

Kommunikation

Ressourcetænkning

Pædagogisk refleksion

Fortsat casearbejde i forhold til pædagogikkens nøglebegreber

Udvalgte cases i forhold til pædagogiske nøglebegreber

CASE-ARBEJDE


Nedenfor følger løbende cases, som du skal arbejde med i forhold til et af pædagogikkens nøglebegreber.
De enkelte cases beskriver en situation / problemstilling / dilemma fra en daginstitution. Når man skal arbejde med en case, kan man tage mange forskellige ”briller” på. Her er jeres vinkel valgt for jer. I skal bruge den teori, der er koblet til det enkelte nøglebegreb.


Fremgangsmåde:

Nærlæs casen
Få styr på teorien i oplægsmaterialet
Forklar situationen ud fra teorien – beskriv tegn, konsekvenser
Beskriv handlingen på situationen – hvad bør du gøre, hvad skal du gøre, hvad må du gøre, hvad kan du gøre som pædagogisk assistent?

Fredag d.6/3.

På fredag d. 6/3 arbejder vi videre med tema 10. Vi skal fortsætte arbejdet med nøgleord i det pædagogiske arbejde.
Ordene til på fredag er:

• Socialisering
• Inklusion
• Ressource tænkning
• Menneskesyn
• Motivation

Materialet er udleveret til jer af KV

Min pædagogiske fagidentitet

Mit menneskesyn	"Ethvert menneske, hvor ringe begavet han end er, hvor underordnet hans stilling i livet end er, har en naturlig trang til at danne sig en livsanskuelse, en forestilling om livets betydning og dets formål". Kirkegaard
Min kerneopgave	At danne grobund for udvikling og læring gennem en anerkendende tilgang. At støtte og vejlede mennesker, så de bliver i stand til at leve et godt liv i forhold til deres behov og ressourcer.
Min forståelse af det pædagogiske arbejde	Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956.
Hvad er livskvalitet for mig?	En god balance mellem arbejds- og privatliv. Psykisk og fysisk velbefindende. Passende udfordringer. At være en del af flere fællesskaber – der i blandt et velfungerende team.
Hvad er mine styrker?	At jeg er rummelig, fleksibel, empatisk, initiativrig, eksperimenterende.
Hvad er mine udfordringer?	At jeg er ”flyvsk” – ting skal gå hurtigt.
Min ”favoritteoretiker”	Helt klart Thomas Ziehe. Han tager virkelig pulsen på det omgivende samfund.
Min ”favoritmetode”	KRAP – den indbefatter ligesom essensen i det pædagogiske arbejde.
Mig i et team	Tager initiativ, viser engagement. Kan have en tendens til at tage styringen.

Kan fængsling være anerkendende?

Børn bag tremmer, dansk dokumentar

Unge bag tremmer, engelsk dokumentar

Efterbehandling af besøg ude i virkeligheden

Specialskolen, vi besøgte i dag, skriver følgende på deres hjemmeside om menneskesyn, pædagogik og behandelingsmæssigt afsæt.

Hvordan levede I op til dette, og hvordan så I det udfoldet mellem elever og skolens personale?

Menneskesyn - pædagogisk og behandlingsmæssigt afsæt

Gennem et anerkendende læringsmiljø skaber vi betingelser for den enkelte elev eller studerende, så denne kan få mulighed for at møde sig selv på en ny måde, så indre personlig og social udvikling, læring og forandring bliver mulig. Det er vores mål, at den enkelte opnår at få kompetencer til at skabe sig et så udbytterigt og selvforvaltende uddannelses- og arbejdsliv som muligt. Vi tilbyder særligt tilrettelagt fag-faglig undervisning på individuelt tilpassede niveauer, alt sammen med afsæt i den enkeltes kompetencer og potentialer og altid under hensyntagen til de særlige behov, den enkelte måtte have. Vores teoriramme og menneskesyn hviler på eksistentialistisk tankegang og tager afsæt i både de kognitive (KRAP), psykodynamiske og systemiske teorier og metoder. Vi arbejder desuden ud fra en grundlæggende forståelse af tilknytningsteorien i forening med Daniel Sterns udviklingsteori samt nyere neuropsykologi og neuropædagogik (PAS). I al vores didaktiske og pædagogiske virksomhed og dermed også i det undervisningsmiljø, vi skaber, integreres og omsættes dette afsæt, side om side med blandt andet Vygotskys teori om ”zonen for nærmeste udvikling”, til pædagogisk håndværk. I praksis gør det sig gældende i den måde, hvorpå vi forstår, planlægger, evaluerer og udøver undervisning samt pædagogisk behandlingsarbejde. Vores udgangspunkt er, at alle mennesker er ligeværdige og kompetente, men ikke ligestillede. Vi tror på, at mennesker altid gør det bedste af det mulige, - også når adfærden ved første øjekast er uhensigtsmæssig. Vi arbejder med to hovedmål i al vores praksis: At den enkelte elevs eller studerendes faglige, sociale og personlige potentiale udfoldes og udvikles optimalt i et relevant skole- og uddannelsesperspektiv. At være en ansvarlig miljøterapeutisk ramme for det pædagogiske behandlingsarbejde, der gennem relations arbejde, støtter udviklingen af hele, særegne mennesker fra ydrestyring til indre styring, med det resultat, at evnen til affekt- og selvregulering styrkes.

I forhold til begge hovedspor er anerkendelse og relationskompetence de bærende elementer. Vi tror på, at det er gennem de autentiske relationer og dermed de tusindvis af daglige små og store samspil med anerkendende, spejlende, reflekterende, grænsesættende, rummelige, professionelle, - den egentlige udviklingsmulighed for denne målgruppe skal findes. Derfor har vi også et særligt fokus på udviklingen af sociale færdigheder. Da personalet dagligt stiller sig autentisk og indfølende til rådighed (som en del af den kontekst, hvori det udviklende og forandrende arbejde kan ske) og dermed udgør både ramme og stillads i relations arbejdet, prioriteres supervision og uddannelse af personalet højt, herunder blandt andet PAS – Pædagogisk Analyse System og KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende, Pædagogik – klik her http://www.pcaps.dk/.

Forberedelse til fordybelsen

Forberedelse til fordybelsen – vi fokuserer på den ankerkendende pædagogik via jeres bog:
Anerkendende Pædagogik

HUSK at medbringe bogen den 27.02. 

Kap 1. Anerkendelse, værdsættelse, ros og høflighed                                  
Ansvarlige: Anna, Jørgen, Lars

Nøgleord: Kohut, Honneth

Kap 2. Barnets tidlige udvikling (det meste af stoffet er gennemgået i SKP)

Nøgleord: tilknytning, ICDP, mentale repræsentationer, spejling. Teoretikere: Bowlby, Siegel, Løvlie

Kap 3. Hvad sker der i hjernen? (det meste af stoffet er gennemgået i SKP)

Nøgleord: det narrative selv, affektive udtryk, PTSD, stress. Teoretikere: Hebbs aksiom

Kap 4. Udfordringer, ressourcer og social støtte                                                 
Ansvarlige: Rix, Anja og Jungle

Nøgleord: mentalt filter, social støtte

Kap 5. Hjælp til at opbygge ressourcer

Nøgleord: kognition, den kognitive prisme, narrativer, identitet, videntitet, spørgsmålstyper, selvværd, selvanalyse og selvfølelse, kulturværdier, sociale systemer, eksekutive funktioner

Kap 6. Om at passe til og tilpasse sociale systemer                             
Ansvarlige: Dennis, Tatiana og Alexander

Nøgleord: kulturer, systemer, læringskultur, dokumenteret og styret læring, aktionsforskning

Kap 7. Appreciative inquiry

Nøgleord: problem-/mangeltænkning, ressource, værdi, backcasting, mirakel-/drømmespørgsmål

Kap 8. Flow                                                                                                     
Ansvarlige: Bolette, Jonas og Kasper

Nøgleord: flowfremme

Kap 9. Forebyggelse, sundhed og robusthed

Nøgleord: Mælkebøttebørn, salutogenese, OAS

Kap 10. Tæt på praksis – rammer og præmisser for anerkendende pædagogik                                                                                                                                           

Ansvarlige: Niels, Camilla, Trine

Nøgleord: pædagogisk ledelse, organisationens rammer, medarbejdertrivsel, supervision, coaching, dialog, forældresamarbejde, spilleregler

Kap 11. Specialpædagogik

Nøgleord: fælles forståelse, defensive rutiner, monitorering, case-story model, målpyramide, handleplan, RIF

Hvordan skal I præsentere det for holdet?

I skal først og fremmest tænke bogen som et brugsredskab for udøvelse af jeres pædaogiske praksis. 

I arbejder gruppevist med de forskellige kapitler, og det I skal formidle til jeres holdkammerater er:

- Et kort resumé af kapitlet / kapitlerne

- En gennemgang af de teoretikere der omtales i kapitlet / kapitlerne

- En liste med gode råd til udøvelsen af den pædagogiske praksis

Vinkler på studieturens oplevelser

Århus-modellen - en anerkendende tilgang

»Når jeg dengang så gamle kammerater, der havde danske venner eller arbejdede for kommunen, tænkte jeg: »Hvad har de gang i? Hvordan kan de føle sig som en del af samfundet, når de har sorte eller brune ansigter?«,« fortæller Ahmed. »Jeg begyndte at se alting i et os-og-dem-perspektiv. Jeg så verden i sort-hvid.« Foto: Brian Rasmussen 
Berlingske

En kendt amerikansk avis skriver om, hvor gode de er i Aarhus til at af-radikalisere muslimer. Men er de det?

Man taler om Østjyllands Politi i den store amerikanske avis Washington Post.

Årsagen er Aarhus-modellen, der handler om af-radikalisering af unge muslimer. Modellen er sat i værk, fordi et større antal mænd er rejst til Syrien fra Aarhus.

Formålet med modellen er at forhindre unge muslimske mænd i at rejse ud og tilslutte sig diverse terrorgrupper samt at forhindre, at de, der vender tilbage, foretager sig noget dumt.

Modellen bygger på en meget blød behandling af de unge muslimer. Godt med omsorg, hjælp og dialog. Hvis myndighederne i Aarhus selv skal sige det, er den en stor succes.

Det har tiltrukket en kendt amerikansk avis som Washington Post. Men ser man nærmere på, hvad Washington Post så har fundet ud af, rejser der sig store kritiske spørgsmål til, hvad de egentlig laver i Aarhus.

Kilde: denkorteavis.dk

BT

11 timer · 

Christopher Læssø: 'Jeg lagde blomster, hvor Omar blev skudt. Ikke fordi at jeg sympatisere med hans handlinger, men fordi at det er tragisk at ingen formåede at nå ind til ham.' Hvad synes du om den begrundelse?

Hvad er det nu, pædagogik det er?

Bearbejdning af oplevelser

En praktikcase

Tobias er en dreng der ifølge de voksne har et voldsomt temperament. Når han bliver gal er alt lige meget og han glemmer at tænke sig om inden vreden tager over. Jeg støder ind i ham en mandag da klokken er fem minutter over et. Jeg er på vej ned for at krydse nogle børn fra en første klasse ind i SFO’en. Tobias vælter ind i mig og flår mit papir(afkrydsningslisten) ud af hånden på mig, og krøller den sammen. Jeg kan mærke at det gør mig vred, så jeg siger til ham at han vel nok kan forstå at han ikke bare skal krølle den seddel, især da det jo nok ikke var mig han var vred på fra starten af. Tobias vælger at fortsætte, uden at kommentere på det jeg har sagt. (Case fra 3.praktik)

https://www.ucviden.dk/student-portal/files/14825787/BachelorprojektPernilleOpstrup22110283hold6210.pdf

Studieturen

Start på tema 10 den 20. februar

Så er I nået til det 2. sidste tema i 2. skoleperiode: Anerkendende pædagogisk praksis.

Det sidste tema er specialefordybelsen forud for jeres praktik.

Hvad betyder det egentlig - Anerkendende pædagogisk praksis?

Anerkendende pædagogik i praksis

Mads og Anders kommer stormende hen ad den lille snævre gang, som det er så sjovt at løbe i. De har kurs lige mod Mille, der er et af de yngste børn i børnehaven. Britta ser dem. Hun ved godt, at de løber om kap, og hun ved også godt, at det er vigtigt for drenge at konkurrere. Det har hun lært på seminariet. Men pladsen er trang, og hvis Britta ikke stopper dem, bliver Mille måske løbet over ende. Det ville være synd for Mille, som i forvejen har lidt problemer med at falde til i sine nye omgivelser.

I gamle dage ville Britta ikke have tøvet et sekund med at råbe højt til Mads og Anders, at det var forbudt at løbe indenfor, og at de måtte gå ud, hvis de skulle storme sådan rundt.
Det bliver imidlertid ikke den løsning, Britta vælger. Hun har endnu kurset om anerkendende pædagogik i frisk erindring og ser dette som en anledning til at prøve teorien af i praksis.

På ingen tid er hun henne ved Anders og Mads. ”Hej Mads og hej Anders! Jeg kan se, I gerne vil løbe, men jeg er ked af, at I gør det herinde. Skal jeg hjælpe jer med at få overtøj på, så I kan komme udenfor og løbe om kap? Eller er der noget andet I har lyst til at lege?” Drengene kigger på hinanden et øjeblik og indvilliger i at gå udenfor.

Ingen råb og skrig. Ingen sure miner. Sådan håndteres mange af problemerne i børnehaven efterhånden, og børnene oplever det som væsentligt rarere at være der. Det gør pædagogerne faktisk også. De ville ikke for alt i verden have byttet kurset i anerkendende pædagogik med noget andet.

http://p-huset.com/anerkendende-paedagogik-i-praksis/ 

Mål og indhold

3.2.4 Tema 10: Anerkendende pædagogisk praksis

Formål

 At eleven er bevidst om henholdsvis verbal og nonverbal kommunikations betydning for kommunikationen
 At eleven planlægger og udfører forskellige former for aktiviteter, der understøtter den anerkendende pædagogiske tilgang
 At eleven kan udarbejde dokumentation og gennemføre samtaler ud fra en anerkendende tilgang

Fagmål

Sprog, kommunikation og psykologi

9) Eleven har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner
10) Eleven har viden om samarbejdsrelationer og gruppeprocesser samt indsigt i egen rolle i disse, for her ud fra at indgå i det daglige pædagogiske arbejde herunder
samarbejde med kollegaer og øvrige faggrupper

Sundhedsfag 

3) Eleven har kendskab til faktorer, som er væsentlige for at fremme sundhed og velvære hos børn, unge og voksne,

Kultur- og aktivitetsfag

3) Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre arbejde målrettet med aktiviteter, som fremmer barnets, den unges og den voksnes medbestemmelse, medansvar, demokratisk forståelse og selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber,

Varighed

3,5 uger

Indhold

 Verbal og nonverbal kommunikation
 Anerkendende kommunikation i gensidigt forpligtende fællesskaber
 Kulturel mangfoldighed
 Fysisk og motorisk funktionsevne
 Kommunikation med mennesker med specifikke dysfunktioner
 Væsentlige pædagogiske udfordringer i mødet med mennesker med specifikke dysfunktioner
 Konflikt- og voldsforebyggelse

Metode

Eleven kommer til at arbejde ud fra teoretiske oplæg i gruppearbejder med både skriftlige og praktiske opgaver

Evaluering

Når teamet er afsluttet, skal eleven:
 Dokumentere undervisningens indhold i en fremlæggelse og et skriftligt produkt
 I forbindelse med fremlæggelsen modtager eleven respons på den samlede præstation, her under også arbejdsprocessen